Tag dit barn med til babysvømning i Vandhuset

Kom vådt fra start...

Babysvømning er med til at give dit barn kropsbevidsthed og styrker muskler og balanceevne. At blive tryg ved vand er næsten en forudsætning, når man bor i Vendsyssel, som er omgivet af vand til næsten alle sider.

Forudsætninger

Du behøver ikke selv kunne svømme, men du skal have lyst til babysvømning - det vil smitte positivt af på dit barn. Tiden i vandet er skøn og I er koncentrerede om hinanden, i konstant fysisk kontakt og I får helt sikkert moret jer en masse sammen.

Du kan starte med babysvømning, når din baby er 8 uger. Navlen skal være helet og babyen veje ca. 4,5 kilo.

Faciliteter

I Vandhuset kan du pusle og hygge om din baby både før, under og efter svømningen. Der er både pusleborde, badekar, kravlegård og en særlig babylounge indrettet med bløde møbler og babyhjørne.

Der er ikke babysvømning på helligdage samt i skolernes ferie.

Tilmeld dig og dit barn til babysvømning

Gå til booking

 

Har du spørgsmål, kan du kontakte instruktørene på tlf. 72334901 eller mail:

vandhuset@hjoerring.dk