Sikkerhed

Drukneulykker, opsyn og sikkerhed

At bade på eget ansvar i en svømmehal betyder, at du selv har ansvaret for din egen sikkerhed. Derfor skal børn under 8 år også altid være i følge med voksne. 

Der er bælter og vinger tilgængelige i både børne- og voksenstørrelser. Alle børn, der ikke er sikre svømmere, bør iføres sikkerhedsudstyr. 

Snorkel må ikke benyttes i Vandhuset uden tilladelse af livredderne.

Skoler, skolefritidsordninger, børnehaver og andre grupper med børn kræver stor overvågenhed fra lærernes og ledernes side. Det er derfor vigtigt, at undervisere og ledere selv har taget livredderprøve og bestået denne inden for det seneste år. Vær ekstra opmærksom, når du har ansvaret for børn. Vi anbefaler højst 10 børn pr. voksen, men jo færre jo bedre.

Om livredderen:

  • Livredderen vil altid være tilstede.
  • Livredderne er uddannede og trænede i, at forudse farlige situationer og vil gribe ind, når de ser optræk til noget farligt.
  • Livredderen minimerer risikoen for drukneulykker.
  • Livredderen kan yde en kvalificeret indsats, når ulykken er ude.
  • Livredderen er trænet i at bruge svømmehallens sikkerhedsudstyr.
  • Livredderen kan ikke garantere alle badegæsternes sikkerhed.
  • Livredderen er ingen garanti for, at der ikke kan ske drukneulykker.

Derudover undervises livredderne i brugen af hjertestarter, trinvis førstehjælp til bevidstløse, samt almen førstehjælp en gang årligt.

Husk at livredderen ikke irettesætter gæster for deres egen fornøjelses skyld, men for at udgå farlige situationer. Vær derfor forstående overfor livredderen og respekter, at deres ord er gældende. Dette vil være med til, at højne sikkerheden i Vandhuset for alle.